Château Fougas, “Forces de vies” 2016
Livskraft, Côtes de Bourg
ØKOLOGISK OG BIODYNAMISK. Veganer-venlig
Område: Côtes de Bourg, Bordeaux
Druer: 95% Merlot & 5% Cabernet Sauvignon (høstet manuelt)
Alkohol: 13%
”Forces de Vies” (Livskraft) giver velvære og god energi. Etiketten, et lille kunstværk, symboliserer den diversitet, der er i en biodynamisk vinmark, hvor arbejdet følger månekalenderen. Vinen er lagret på egetræsfade i 18 måneder, og har en slående fin balance mellem farve, florale aromaer og smag af hindbær, kirsebær, blomme, krydderier, egetræ og mineraler.
”Denne biodynamiske vin er en af spydspidserne for betegnelsen (Côtes de Bourg) takket været Jean-Yves Béchets krævende arbejde. En moden og fordøjelig vin til dekantering inden servering, og som let kan konkurrere med en Saint-Émilion Grand Cru.” (L’Equipe Magazine, 13/4-19, Jérôme Baudou).
Forces de Vies går godt til de fleste kødretter.
Vinen kan gemmes i kælderen op til 15-20 år.
Château Fougas er en familieejendom, der er tilbage fra 1700-tallet. Siden slutningen af 1970’erne har ægteparret Jean-Yves og Michèle Béchet været der. Dengang var jorden meget dårlig, så de har brugt rigtig mange år på at rense den og gøre den til, hvad den er i dag. De har været økologiske siden 2007 og biodynamiske siden 2009. De producerer kvalitetsvine, der er karakteriseret ved dens terroirs mineralitet. Det er meget ”rene” og unikke vine.