Power
6 forskellige rødvine med POWER til at supplere din kommende middag.
1 x AOP Languedoc (naturvin)
Behagelige noter af mørk frugt og hvid peber. En intens smag af solbær og blommer med elegante middelhavsurter og varme krydderier. Blide tanniner med et mineralsk finish. Meget kompleks og elegant.
Druer: 80% Grenache & 20% Syrah (høstet manuelt)
Normalpris: 149kr.
1 x AOP Terrasses du Larzac (naturvin) – Languedoc-Roussillon
Denne vin er rig og intens! Vinstokkene er mellem 80-145 år gamle. Vinen har god slagkraft med noter af solbær, blomme (mørk frugt), urter og kaffenoter med et behageligt krydret finish. Meget velafbalancerede tanniner. Lagres 18 måneder i 60% ståltanke og 40% egetræsfade.
Druer: 50% Grenache, 40% Syrah & 10% Cinsault (høstet manuelt)
1 x Châteauneuf-du-Pape (økologisk)
Vinen er meget elegant, og ikke lige så ”tung” som man normalt kender en rødvin fra Châteauneuf-du-Pape. Meget flot dyb rubinrød farve med en aromatisk og kompleks næse af laurbær, timian, morello kirsebær, røde og mørke frugter samt krydderier. En kraftig og silkeagtig smag med noter af laurbær, morello kirsebær, krydderier, mineraler med meget velintegrerede og runde tanniner. Vinen er lagret på store egetræsfade i 18 måneder og har en stor krop med en lang eftersmag.
Druer: 45% Grenache, 30% Syrah, 15% Mourvèdre, 5% Cinsault & 5% Counoise (høstet manuelt)
Normalpris: 220kr.
1 x Haut-Carles (HVE-certificeret) – AOP Fronsac, Bordeaux
En enestående vin, der viser hvad Fronsac er kendt for. ”Haut-Carles” er husets flagskib, der har en sprudlende, lys og ren frugt, understøttet af et delikat strejf af eg og en cremet mund med silkebløde tanniner. Vinen lagres 18 måneder i egetræsfade (50% nye). Vinen er drikkevenlig nu (karaffel anbefales), og har kæmpe lagringspotentiale. En top vin!
Druer: 97,5% Merlot, 2,5% Malbec (manuel høst)
Normalpris: 284kr.
1 x Florence (økologisk & biodynamisk) – IGP Coteaux de l’Ardèche – Rhône
“Florence” er en helt særlig rødvin, som Benoit har opkaldt efter hans kone. Vinen lagres 24 måneder i egetræsfade, som gør at vinen er meget udtryksfuld. Vinen har en meget fin lilla rubinfarve med en kompleks næse, der minder om trøfler, kakao, kogte røde frugter, krydderier – en meget fin vin!
Druer: 40% Syrah, 40% Grenache & 20% Cinsault (høstet manuelt)
Normalpris: 305kr.
1 x Côtes du Rhône (økologisk)
Vinen har en flot dyb rubinrød farve med aroma af morello kirsebær, røde frugter samt krydderier. Vinen har en intens frugtagtig smag med noter af laurbær, timian og morello kirsebær pakket ind i runde afbalancerede tanniner. En god krop med en god lang eftersmag. Vinen lagres i cementtanke.
Druer: 70% Grenache & 30% Syrah
Normalpris: 107kr.
1.070,00 kr. 909,00 kr.